Haslev

Biblioteket fejrer Halfdan Rasmussens 100 år

halfdanskerne

Haslev: Den 29. januar var det 100 år siden at en af Danmarks mest populære digtere, Halfdan Rasmussen blev født.

Det markerer Haslev Bibliotek & Borgerservice tirsdag den 14. april klokken 19.00 i udlånsområdet, med Halfdanskernes hyldest-show ”Noget om en poet”.

Showet er bygget op omkring Halfdan Rasmussen og de digtere fra hans samtid, han påvirkede og blev påvirket af. Der er fokus på sange med tekster af den store poet, som sættes i relief af viser af Benny Andersen og Frank Jæger, og numrene knyttes sammen med morsomme og interessante historier om Halfdan, poesien, vennerne og kvinderne.

Halfdanskerne’ er en trio bestående af Lars Grand/harmonika, Mads Westphall/guitar og Rasmus Vennevold/kontrabas. Der er sang og masser af humor og energi, som efterhånden har taget spillesteder i hele landet med storm, siden de i 2009 begyndte at optræde.

Billetterne koster 50 kroner og kan købes via www.faxebibliotek.dk og ved døren.

Halfdanskernes show på Haslev Bibliotek & Borgerservice kan opleves tirsdag den 14. april kl. 19.00 i udlånsområdet.

Kommentarer