Haslev

Bil fra Faxe Kommune udsat for hærværk i Haslev

bil-hærværk

Haslev: Natten til lørdag har ukendte gerningsmænd set sig sure på en personbil som tilhører Center for Børn og Familie på Tingvej i Haslev.

Under sin rondering omkring Faxe Kommunes mange bygninger opdagede den kommunale vagtmand tidligt lørdag morgen at en personbil, som tilhører Faxe Kommune’s Center for Børn & Familie, var blevet udsat for hærværk.

På et endnu ukendt tidspunkt natten til lørdag har ukendte gerningsmænd udøvet hærværk på bilen ved at smadre begge sideruder, men umiddelbart er der ikke fjernet noget fra bilen, som holdt parkeret foran Faxe Kommunes bygning på Tingvej i Haslev.

Desværre må man derfor endnu en gang se at regningen for umotiveret hærværk på en af Faxe Kommunes biler igen må dækkes af kommunens egen konto, som det jo er borgerne i Faxe Kommune der betaler penge ind til via skatten.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer