Haslev

Bil rullede rundt på Køgevej ved Freerslev

politi_blaa_blink

Haslev: 2. påskedag rullede en bil rundt på taget og føreren, en 43-årig mand fra Tureby, er sigtet for spritkørsel.

2. påskedag, mandag den 6. april klokken 22.40 blev politiet kaldt til Køgevej ved Freerslev, hvor en bil var kørt i grøften og væltet omkring på taget.

Føreren af bilen, en 43-årig mand fra Tureby, havde tilsyneladende mistet herredømmet over bilen og var kommet ud i rabatten.

En anden bilist, som havde kørt bag ved den forulykkede, oplyste til politiet, at den 43-årige havde kørt noget slingrende og usikkert fra Haslev, indtil uheldet skete.

Den 43-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Køge, og da han lugtede af spiritus, blev han sigtet for spirituskørsel. En undersøgelse af blodprøven skal nu fastlægge, om den 43-årige var spirituspåvirket ved ulykken.

Kommentarer