Haslev

Bil torpederede bus på Haslevvej nord for Haslev

Haslev: Kl. ca. 21 torsdag aften kom en personbil over i den modsatte kørebane og kørte direkte ind i en bus nord for Haslev

Ulykken skete kl. ca 21 torsdag aften på Haslevvej i Sneslev ca. 10 km nord for Haslev.

– Der kom en bil kom kørende med meget høj fart fra Ringsted mod Haslev. Den kørte så stærkt at da den mødte bussen, hvor vejen drejer en smule til højre, kunne føreren ikke nå at dreje og holde bilen i højre side, derfor forsøgte han at komme venstre om bussen, men ramte derfor bussen, og derefter kantstenen i venstre side af vejen, forklarede et vidne på stedet til Faxe.nu.

Føreren af personbilen sad fastklemt i mere en tre kvarter, mens redningsmandskabet arbejdede på at få ham fri. Herefter blev han kørt med politieskorte til Rigshospitalet.

– Hans tilstand er kritisk. Han reddede kun livet, fordi tililende naboer gav ham kunstigt åndedræt og holdt ham i live, indtil redningsmandskabet nåede frem, sagde redningschefen til Ekstrabladet på ulykkesstedet.

– Vi har tilkaldt bilinspektør, der skal undersøge ulykkesstedet og køretøjerne, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen, til ekstrabladet.dk.

Buschaufføren var alene i bussen og er rent fysisk sluppet fra ulykken uden større skader. Haslevvej er her kl. 23.00 stadig spærret i begge retninger.

Kommentarer