Haslev

Bilbrand i Frederiksgade sent fredag aften

Haslev: Fredag aften klokken 22.27 gik alarmen igang hos brandmændene i Haslev, da en bil var brudt i brand ud for Guldbageren i Frederiksgade.

Første melding til brandmændene lød på bilbrand op af butik, men heldigvis var det ikke så slemt da Indsatsleder Kjeld Christensen ankom til Frederiksgade, hvor en personbil af mærket VW Golf var brudt i brand men på trods af den hurtige indsats på skadestedet så er det tvivlsomt om bilen igen kommer ud at køre.

Der er mistanke om hærværk på den udbrændte bil, da der var knust en siderude på bilen, men der ligger ikke nogle konkrete og uddybende informationer omkring dette på nuværende tidspunkt.

Efter at have slukket og sikret den udbrændte bil, kunne brandmændene fra Faxe Brand & Redning i Haslev igen returnere til brandstationen for at klargøre biler og udstyr til næste udkald.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer