Roholte

Billedfortælling om Grundtvig i Roholte Kirke

grundtvig_og_lars_th_bjoern

Roholte: Vækstudvalget ved Roholte Kirke inviterer til en billedfortælling om Grundtvig i Roholte Kirke

Tirsdag den 28. oktober klokken 19 inviterer Vækstudvalget ved Roholte Kirke til en Billedfortælling om Grundtvig i Roholte Kirke.

I en spændende kombination af lysbilleder, levende fortælling og musik tegner Lars Thorkild Bjørn en særlig biografi om Grundtvig. Digterpræsten og samfundsdebattøren, der gjorde op med autoriteterne og ”dødbideriet” og drømte om at engagere folket.

Fortællingen om Grundtvigs lange, dramatiske liv ledsages af hans tekster, sunget og fortolket af blandt andre Erik Grip, Maria Stenz, Bording Friskoles kor og Søværnets Tambourkorps.

Det er en helaftensforestilling, hvor publikum også møder Grundtvig i Vindbyholt Kro og på torvet i Præstø, hvor han fire gange blev valgt som politiker.

I pausen serveres kaffe og te med lidt tilbehør.

Der er gratis adgang.

Billedfortællingen kan opleves tirsdag den 28. oktober fra klokken 19 i Roholte Kirke.

Kommentarer