Faxe Ladeplads

Billedserie: Faxe Bugt steg 2,5 m fra igår til i dag.

Faxe Ladeplads. Under stormen i weekenden blev vandet skubbet ud af Faxe Bugt og vandstanden blev meget lav – idag kom vandet tilbage og hævede vandstanden.

Den kraftige vind i weekenden skubbede til havet og derved faldt vandstanden i Faxe Bugt i weekenden. Men her efter stormen har lagt sig er vandet strømmet tilbage i Faxe Bugt, og det har givet en forhøjet vandstand efter at vandmasserne er kommet tilbage.

Målinger fra Danmarks Meteorologiske Institut viser at vandstanden ved Rødvig igår var ca. 1,5 meter under dagligt vande og i dag kl. 10.00 var den omkring 1 meter over dagligt vande. Altså en forskel på 2,5 meter.

På billederne kan du se vandstanden under og efter stormen i Faxe Ladeplads Havn og i Præstø Fjord, ved Feddet Camping henholdsvis søndag eftermiddag og i dag mandag eftermiddag.

[nggallery id=6]

 

Kommentarer