Haslev

Billetsalget åbnet til årets sidste Paraplyaften

Der er allerede åbnet for billetreservation til årets sidste Paraplyaften i Haslev Kirkehus.  

Tirsdag den 14. november afholdes én af menighedsrådets populære Paraplyaftener.

Det lokale band Ren Nostalgi deltager traditionen tro sammen med deres musikalske venner Peter Arendt, Betty Gregers og Astrid. Der vil være rig mulighed for snakke, synge med på sangene og nyde den hyggelige stemning.

Paraplyens køkken står for hovedretten, og frivillige fra Kirkehuset og Café Paraplyen sørger for borddækning, kaffebrygning og årstidens kage.

Det koster et beskedent beløb at deltage. Overskuddet går til det sociale værested Café Paraplyen i Haslev.

Dørene åbnes klokken 17 og klokken 17.30 er der velkomst og spisning. Klokken 18 tager Ren Nostalgi fat og klokken 20 afsluttes der traditionen tro med ’Skuld gammel venskab’.

Til sidste Paraplyaften blev billetterne revet væk på rekordtid, så man skal nok ikke tøve forlænge, hvis man ønsker at deltage.

Man kan bestille plads på Haslev Kirkekontorets telefon 56 31 51 62 eller på e-mail kontor@haslevkirke.dk.

Kommentarer