Haslev

Billetsalget til ‘Årets strikkefest’ i Haslev er startet

LOF Haslev, Claus Kronborg og Gitte Kopranen er igen i år vært ved ’Årets Strikkefest’ i Haslev – og billetsalget er startet.

Lørdag den 25. februar fra klokken 10:00 til 17:00 afholder   LOF Haslev, Claus Kronborg og Gitte Kopranen Strikkefest, på Nordskovskolen, Bækvej 14 i Haslev.

Der kommer fagfolk indenfor den kreative verden, med workshops og salg af garn, bøger med mere.

Der bliver afholdt en række workshops. Blandt andet ’Crazy Granny Squares’ og ’Lær at hækle rundt i Tunesisk hækling’ med Stine Hoelgaard Johansen. ’ Montering & finish’ og ’Fede Fiduser ved Sanne Bjerrregaard, ’Lær frihåndsbroderi på strik’ og ’Mal med garn-broderi på knapper’ ved Karen Marie Dehn samt ’Slå op og luk af’ og Sæt farver på dit strik’ ved Charlotte Kaae. Man skal tilmelde sig på haslev.lof.dk

Der vil være rig mulighed for at nørkle med veninderne rundt omkring på ’strikkefestens’ område.

Hele dagen vil der være mulighed for at købe mad og drikke til meget fordelagtige priser. Den lokale kok Erik Dam står for maden og der vil i år være to cafeer hvor man kan forsyne sig fra. Dette mindsker kødannelse ved frokosttide.

Der er også mulighed for at bestille sin frokost på forhånd. Bestilling kan ske på ’171338 Frokosttilbud’  på haslev.lof.dk.

Billetsalget foregår på haslev.lof.dk – og det er startet den 2. december.

Der er begrænset antal billetter 600 stk. af hensyn til brandsikkerhed på skolen.

Indgangsbilletten koster 40 kroner pr. person inklusive en overraskelse

– Sidste år måtte vi efter 3 ugers tilmeldingsperiode melde udsolgt, så hold øje med hjemmesiden og på Facebook, skriver Gitte Kopranen.

Workshoppen ’Fede Fiduser’ med Sanne Bjerregaard er allerede udsolgt.

Man kan følge Strikkefest i Haslev på Facebook.

Kommentarer