Billetsalget til Mor(d)skab går forrygende
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/11/mordskab_2.jpg)
Haslev: Det er endnu muligt at sikre sig billetter til den morsomme krimi-farce, men man skal skynde sig
Forestillingen Mor(d)skab, som HAT – Haslev amatør teater, har på plakaten og opfører de sidste 2 weekender i november, er nu ved at være klar.
Billetsalget går forrygende, det er dog endnu muligt at sikre sig billetter til denne morsomme krimi-farce, men man skal skynde sig.
Teaterforeningens formand Lars Pedersen, meddeler at skuespillerne har arbejdet intenst, alle glæder sig til at give publikum en spændende og sjov oplevelse.
– Teknikkerne har kæmpet bravt med at sikrer et bedre lydniveau og med opsætning af vores eget lydudstyr er det lykkedes at få den dårlige akustik i salen, bragt i orden så vores publikum kan høre hvad der bliver sagt på scenen, fortæller Lars Pedersen.
– Ja – kriminaliteten hærger på det gamle Seminarium, fortsætter han med henvisning til stykkets indhold: Rengøringskonen i firmaet Marshall & Co, Mrs. Piper og Kriminal-kommissær Baxster, har bestemt hver sine opklaringsmetoder og dermed er der lagt op til en fantastisk sjov og underholdende aften, hvor lig bliver væk og dukker op andre steder.
– Hvem morderen er? –ja, det vil vi ikke afsløre her, afslutter Lars Pedersen .
Inden forestillingen er der mulighed for at spise en dejlig buffet, leveret af madpigerne fra Førslev. Spisningen foregår ved de hyggelige borde i salen fra klokken 18.
Billetter kan købes på HAT’s hjemmeside.
Der er snig-præmiere på forestillingen onsdag d. 19 november klokken 19.30.
Krimifarcen opføres fredag og lørdag den 21. og 22. samt igen den 28. og 29. november i Teatersalen Søndergade 12, det tidligere Haslev Seminarium. Alle dage klokken 19:30.
Kommentarer