Bindingsværkshus på Borupvej 19 sendt på tvang

Rønnede: Finansiel Stabilitet har sendt et charmerende bindingsværkshus få hundrede meter fra Rønnede Golfbane på tvangsauktion
Ejendommen på Borupvej 19 beskrives som et charmerende 1-plans bindingsværksejendom med stråtag, oprindeligt opført i 1776 og ombygget i 1990. Boligarealet udgør 96 m². Udhus på 12 m² i forlængelse af huset samt garage på 48 m² opført i 2001 i gasbeton med eternittag.
Huset indeholder: Indgang, mellemgang, ældre køkken med følgende hvidevarer: Nyere gasblus med glaskeramiske plader, køle-/fryseskab, indbygningsovn og opvaskemaskine. Hyggelig stue med åben forbindelse til køkkenet, en pille-brændeovn med termostat samt udgang til terrasse. Soveværelse ældre flisebadeværelse med brus, lille værelse, bryggers med udgang til haven og kummefryser, vaskemaskine samt tørretumbler. Ved siden af bryggers er indrettet et udhus med adgang udefra.
Der er nyere vinduer i hele ejendommen. Der er rimelig lavloftet i gangen og stuen. Ejendommen opvarmes primært med pille-brændeovnen, suppleret med elvarme.
Ejendommen er beliggende i den lille landsby Borup, i landlige omgivelser med kuperet terræn, tæt på motorvejstilkørsel. Grunden ligger op til åbne marker med hestehold og med naboer til begge sider. Få hundrede meter til Rønnede Golfbane.
Ejendomsværdien er sat til 850.000 kroner, heraf udgør grundværdi 304.900 kroner. Grunden er på 894 m².
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 17. september klokken 11:00 ved Retten i Næstved.
Kommentarer