Blå mandag i Tandhjulet i Karise
Karise: Tandhjulet i Karise afholdt mandag aften blå mandag for eleverne i de tre 7. klasser på Karise skole
Mandag den 7. maj afholdt Tandhjulet blå mandag for syvende klasserne på Karise Skole. Alle var inviteret, uanset om de er konfirmeret eller ej. Og der var stor opbakning til Tandhjulets arrangement, selvom der hverken må ryges eller nydes alkohol.
47 unge mennesker mødte festklædte og humørfyldte op klokken 18 til fint dækkede borde og lækker mad, som eleverne selv havde været med til at vælge.
Efter middagen kom aftenens “hemmelige gæst”, nemlig stand-up komikeren Mikkel Malmberg. Han underholdt og der blev grinet godt og grundigt. Bagefter gav han sig god tid til at skrive autografer, med personlig hilsen.
Derefter blev der fyret op under diskoteket.
Kommentarer