Det Blå Flag hejses ved Feddet Strand
Feddet/Faxe: Feddet Strand har igen i år fået tildelt Blå Flag. Dette markeres med hejsning af det blå flag ved P-pladsen på Feddet Camping.
Torsdag den 2. juni klokken 16 får Ivan Reedtz-Thott, ejer af Feddet Camping, og Ivan Lilleng, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune, overrakt det ’Blå Flag’ af Poul Petersen fra Friluftsrådet.
Ivan Lilleng og Ivan Reedtz-Thott vil holde flagtalerne og forestå flaghejsningen.
Alle interesserede er meget velkomne.
Læs også: Feddet Strand har fået Blå Flag 2016
Miljøaktiviteter i sommerens løb
Naturvejleder Faxe arrangerer en række miljøaktiviteter i løbet af badesæsonen – bl.a. om sten og smådyr langs stranden og en cykeltur på Feddet.
Oplysninger om indhold, tid og sted for miljøaktiviteterne på Feddet Strand kan findes på Faxe Kommunes hjemmeside.
Om det Blå Flag
Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne strandens standard.
Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket. Yderligere generelle oplysninger kan ses på www.blaaflag.dk
Kommentarer