Blind præst holder foredrag i Karise på onsdag
Karise: Familie og Samfund Karise inviterer på et spændende foredrag med sognepræst Eva Melhof
Lys i mørket – mit liv som blind, er temaet for et foredrag af sognepræst Eva Melhof i Sognegården i Karise på onsdag den 8. februar kl. 19.00.
Det er Familie og Samfund Karise der inviterer til foredraget med sognepræst Eva Melhof, der er blind og benamputeret, men også en humørbombe, der elsker livet. Hun er sognepræst i Snesere Kirke i Fladså kommune i Sydsjælland.
I januar 2003 mistede Eva Melhof synet og har levet de sidste otte år som helt blind.
I foredraget vil hun fortælle om tiden, der ledte op til, at synet endegyldigt forsvandt. Hun fortæller om den kolossale omvæltning, det er at skulle leve hverdagen som blind.
Ud over at være blind er Eva Melhof benamputeret efter en togulykke i december 2004.
Medlemmer skal betale 50 kroner og ikke medlemmer 80 kroner for at deltage.
Af hensyn til kaffe og kage er der tilmelding til Eli på tlf. 5678 8415, Else på tlf. 5624 6499 eller Elly på tlf. 56778 8005, senest mandag den 6. februar.
Foredraget foregår i Sognegården i Karise onsdag den 8. februar kl. 19.00.
Kommentarer