Bliv brandmand for en dag

Kom og vær med når Haslev Brandmandsforening og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på søndag den 22 september inviterer til en uforglemmelig dag for børn på brandstationen i Haslev.

De seje brandmænd har klargjort et program der er spækket med fede aktiviteter.

Det hele foregår mellem klokken 10.00 – 14.00, hvor du blandt andet kan:

• Prøve kræfter med røgdykning – som en ægte brandmand
• Slukke en rigtig brand
• Stige til tops på stigen – hvis du tør
• Se redningsbåden fra Faxe
• Sidde i en brandbil
• Møde både vores deltidsbrandmænd og vores seje frivilligenhed
• Se ambulancen fra Ambulance Sjælland
• Møde Hjemmeværnet..

… og hvis vi er heldige, kigger politiet måske også forbi, hvis de ikke har for travlt med at fange banditter!

Det eneste DU skal gøre er at tage dine forældre, bedsteforældre eller en helt tredje voksen i hånden og møde op i praktisk tøj, der kan tåle at blive lidt beskidt.

Praktisk info: Hvis man ankommer i bil, henviser vi til parkeringspladsen ved Lidl.

Vi håber at se så mange børn (og deres voksne) som muligt til Bliv Brandmand For En Dag 2024 på brandstationen i Haslev.

Kommentarer