Bliv medlem af Coop og vind præmier
Terslev: Hver uge i september disker Dagli’ Brugsen Terslev op med nye præmier, som udloddes blandt nytilmeldte medlemmer i butikken
I sidste uge var den heldige vinder Allan Lund, som blot ved at melde sig ind i den lokale butik, samtidig deltog i lodtrækningen om en kæmpe Marabou chokolade på 2 kg.
– Det helt særlige ved vores butik – og hele Coop – er, at vi er ejet af vores kunder. Det vil vi gerne gøre endnu tydeligere, og derfor udvider vi de fordele, der er ved at være medlem, siger uddeler Thomas Helkiær, fra Dagli’ Brugsen Terslev.
De 1,3 million medlemmer af Coop har netop fået en ekstra række fordele ved at være medlem og dermed medejer af Danmarks største dagligvarevirksomhed. Fra 1. september kan Coop-kortet nemlig også benyttes i de cirka 500 Fakta og Irma butikker.
Det betyder, at man opsparer point på alle sine køb i disse butikker i lighed med, hvad man gør i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen. Disse point kan man bruge som betaling for varer i enten Coops netbutik, coop.dk, eller i særlige perioder i butikkerne.
At man nu kan benytte kortet i alle Coops 1200 butikker er det første trin i en udvikling, hvor der vil komme flere fordele. Men allerede i de kommende uger og måneder vil der blive gennemført en række kampagner, der skal gøre opmærksom på fordelene ved at være medlem. Blandt andet kommer der en lang række medlemstilbud med virkeligt skarpe priser, og disse gælder kun for kunder med medlemskort.
– Lokalt i Dagli’ Brugsen Terslev, supplerer vi op om den centrale medlemskampagne med ugentlige konkurrencer målrettet de nye medlemmer der kommer til. Nu her hvor eksponeringen af medlemsfordelene er særligt i fokus, vil vi gerne vise vores kunder, at vores butik er lidt mer’ end bare lokal. Vi er en del af et fællesskab, og det medfører en lang række fordele for kunderne. siger uddeler Thomas Helkiær, fra Dagli’ Brugsen Terslev.
Det koster kun 200 kroner i indskud at blive Coop medlem, og dem får man tilbage igen, hvis man melder sig ud.
Kommentarer