Faxe Ladeplads

Blomster og lys på gårsdagens gerningssted

Faxe Ladeplads:  Nu ligger der blomster og der er tændt lys på gerningsstedet for familietragedien tirsdag middag

Allerede i går aftes ved otte-tiden var Hylleholtvej igen åben for trafik forbi gårsdagens gerningssted, idet politiet var færdige med de tekniske undersøgelser i huset på Hylleholtvej i Faxe Ladeplads.

Her til morgen ligger der blomster og der er tændt lys som vidner om familietragedien tirsdag middag hvor forhenværende direktør for Næstved ZOO Peter Bo Rasmussen først skød sin eks-kone Anita Scheurmann og derefter sig selv.

Faxe kommune udtrykker sin dybeste medfølelse for den ramte familie og deres nærmeste.

Kommunen er optaget af, at yde den nødvendige hjælp og støtte, der vurderes at være behov for, i denne ulykkelige situation. Der ydes akut krisehjælp til de børn, nærmeste familie og medarbejdere i de institutioner, der er berørt af hændelsen.

Faxe Kommune følger situationen nøje, og vil løbende vurdere, om der opstår yderligere behov for hjælp hos de berørte parter. Berørte kan kontakte direktør for Børn, Familie & Uddannelse, Eik Møller på telefon 2345 7730

Fotograf: Lars Ole Andersen / Media Næstved

 

 

Kommentarer