Bodil Jørgensen gæster Ulse Kirke fredag
Oplev Bodil Jørgensen fortælle åbenhjertigt om sit righoldige liv og karriere i Ulse Kirke. og støt samtidig et godt lokalt formål.
Fredag den 17. november klokken 16.30 kan man opleve Bodil Jørgensen fortælle åbenhjertigt om sit righoldige liv og karriere i Ulse Kirke på Ulsevej 11 ved Haslev
Om kærlighed og smertelige tab, og at blive mor i en sen alder. Om dramatiske begivenheder som passager i den store togulykke ved Sorø i 1988 og senest ulykken i forbindelse med filmoptagelse, der nær havde kostet hende livet. Om højdepunkter på scenen på Det Kongelige Teater og i store film og TV-roller.
En spændende og hjertevarm fortælling med masser af humor fra en af tidens største kvindelige skuespillere, som også vil give smagsprøver som visefortolker med sange fra hendes repertoire, akkompagneret af pianisten Bjarne Sahl.
Billetterne koster 100 kroner, som går til kirkens lokale julehjælp.
Billetter købes ved henvendelse til sognepræst Anne Rydahl på telefon 5639 8701 eller 2481 2877.
Kommentarer