Bør det ikke snart have konsekvenser?
Debat: Når vi er i gang, kan vi ligeså godt rode lidt op i ”Suppen” ! siger Svend Aage Hansen, Karise
Indsendt af Svend Aage Hansen, Drosselvej 3, 4653 Karise.
Bør det ikke snart have konsekvenser for offentlige ansatte, ledende politikere og bestyrelser, når man bortforklarer eller ikke kan styre problemerne?
Læs også: Ny nedtur for Faxe kommune
Når et Forsynings Selskab ikke har styr på kloakudledningen, som det nu flere gange har været tilfælde i Faxe kommune, ser man aldrig, at de bliver gjort ansvarlige?
Hvis en landmand er uheldig at vælte med en gyllevogn med 3 – 4 kbm., vil han straks blive gjort ansvarlig. En bøde på ikke under 10.000 kr. og frakendelse af EU støtte o. m. m. !
I de aktuelle tilfælde i Faxe kommune ”snakker” man sig bare fra det, og flere ansvarlige er tavse, og overlader sagerne til teknikerne, som ofte dækker over hinanden, og regningerne bliver bare sendt videre til borgerne. Det er igen, som man udsteder blanco checks eller ”tag selv bord” !
Læs også: Ren ‘søforklaring’ fra Faxe Forsyning
Når borgerne i en kommune hele tiden må stå for skud, er det som tidligere borgmester Einar Jensen (soc.) Faxe kommune 1970 – 1974 sagde til mig citat: ”Bare vi ikke havde så mange ansatte mænd – og kvinder, som læser det med små bogstaver først, så havde vi ikke så mange problemer” !
Netop i tiden fra 1970 begyndte lovgivningen at ændre alle hidtidige naturlige metoder til rensning af spildevand ved bl. a. nedlæggelse af husstands septiktanke, som fungerede som en naturlig nedbrydnings proces! Der opstod herefter så mange følgevirkninger med koncentreret spildevand til renseanlæggene, og de store mængder slam, som skulle afskaffes. – ( ”ren spildevand” – som Henrik Ellermann siger – Ja, Det er ironi at vælge den ikke sagkyndige til øverste ledelse! – Søhelten Herluf Trolle var landkrabbe, men blev Admiral! )
I mange år har vi nu haft mekaniske / biologiske renseanlæg, som efter hånden styres fra en computer. Personerne i et Forsyningsselskab har ikke megen praktisk erfaring, og klimaforandringerne får ofte skylden for de opståede problemer!
Når man færdes i det danske landskab, kan man konstatere en større manglende vedligeholdelse af vandløbene. Mange overfaldsbygværker og pumpestationer mangler periodiske kontroleftersyn, og mange anlæg er stærkt tilgroet med risiko for nedbrydning af anlæggene!
Når der opstår problemer og skade på anlæggene, benytter man ikke lokale / herboende entreprenører til vedligeholdelse og reparationer? Desuden er mange ledende personer ansat i Faxe kommune, Faxe Forsyning og Business Faxe Copenhagen ikke skatteydere i Faxe kommune, så de bidrager altså ikke til at dække de enorme omkostninger?
Min opfordring til Faxe kommunes ledelse må derfor være med henvisning til mine tidligere udtalelse, at ”Sandheden er ilde hørt” – Brug Jeres energi og indflydelse på vigtigere sager, man hører snart ikke anden end om ”Pylon” i Rønnede, udsmykning af rundkørsel i Faxe, indvielse af cykelsti og ”klippe snore” her og der?
Kommentarer