Haslev

Børn & Dyr rykker ind på Bregentved

Boern-&-Dyr-paa-Bregentved-

Haslev: Flere end 550 frivillige, deraf mange, der har været med i rigtig mange år, er klar til at tage imod, når de første børn ankommer til pladsen fredag aften.

Lørdag den 27. og søndag den 28. juni kommer Piberhusfolden ved Bregentved nær Haslev til at syde af liv. For omkring 250 børn og deres dyr, alt fra skægagamer til kaniner, høns, kalve og heste, rykker ind på pladsen.

I alt vil der være godt 80 firmaudstillere, og traktortrækkerne er klar til at give fuld speed, når der bydes til traktortræk. Igen i år vil der også være havetraktortræk.

Læs også: Underholdning for både store og små på Børn og Dyr

Underholdningsprogrammet er stort og varieret: Alt fra linedansere til gøgleren Kmagic, der banker et søm op i næsen med en stor hammer.

Børn & Dyr på Bregentved åbnes lørdag klokken 12.30 af formanden for Erhvervs- og Kulturudvalget i Faxe kommune, Dorte Nybjerg.

Børn & Dyr på Bregentved afvikles i år er for 46. gang

Børn & Dyr på Bregentved er åben for publikum begge dage fra klokken 9 til 18. Læs mere på www.bornogdyr.dk.

Kommentarer