Af Jacob Mark, børneordfører for SF, og Pia Olsen Dyhr, formand for SF 

 Det er aldrig børnenes skyld, at familien er fattig. Men det er børnene, der lider mest under det, for fattigdom i familien sætter en kæp i hjulet for, at børnene kommer godt fra start i livet. Når der ikke er penge til kontingentet i håndboldklubben, gaven til børnefødselsdagen eller betaling for lejrskolen, så bliver børnene isoleret fra fællesskabet med andre børn. Det har betydning for deres selvværd, deres sociale udvikling, og for opbygning af de færdigheder og det netværk, der skal hjælpe dem videre i livet. 

 Da SF sad i Regering var vi med til at afskaffe fattigdomsydelserne, og det lykkedes at halvere andelen af fattige børn. Men siden Løkkes Regering kom til magten har de haft meget travlt med at skære i hjælpen til samfundets allersvageste. Særligt kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen har ramt hårdt. Det ser vi konsekvenserne af nu, hvor nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige børn er steget voldsomt i hele landet. 48.300 børn lever i fattigdom og det er en stigning på 10.500.

 Det kan vi ikke være bekendt. Danmark er et rigt samfund. Vi har råd til at afskaffe børnefattigdom.

Hvis man kigger på det alene ud fra en økonomisk betragtning, så er det faktisk også en god investering for samfundet.

200.000 voksne mennesker lever et liv uden for arbejdsmarkedet og deres hverdag er præget af misbrug, social mistrivsel, dårlig sundhed, psykisk sygdom og kriminalitet. For mange af dem blev kimen til det liv lagt, da de fik en dårlig start i livet.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at afskaffe børnefattigdom. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.