Børne-kræmmermarked i Haslev 6. august
Haslev: Haslev Handelsstandsforening arrangerer kræmmermarked for børn i Jernbanegade i Haslev.
Lørdag den 6. august fra klokken 9.00 til 14.00 arrangerer Haslev Handelsstandsforening kræmmermarked for børn mellem 5-14 år i Jernbanegade i Haslev.
På Børnekræmmermarkedet kan børnene sælge alt deres brugte legetøj, bøger, tegneseriehæfter, den rustne cykel, alt det de ikke har brug for mere. Undtaget er dyr og fødevarer.
Børnekræmmermarked placeres i Jernbanegade fra Vestergade til Sofiendalsvej.
Handelsstandsforeningen sørger for bordene, som står klar. Bordene er cirka 180 cm lange.
Deltagerne skal selv klare oprydningen og tage resterne med hjem.
Pladsen er begrænset, så derfor kan der kun opstilles et begrænset antal boder.
Tilmelding
Det koster 20 kroner at deltage og der betales ved tilmelding, hos Botex Gardiner, Jernbanegade 34, Haslev inden onsdag den 3. august, klokken 17.30.
Kommentarer