Børnegudstjeneste i Faxe Kirke fredag

Faxe: Børnegudstjeneste med Faxe Kirkes Børnekor og en god historie fredag eftermiddag.
Fredag den 28. oktober klokken 16.00 afholdes der en børnegudstjeneste med salmer sunget af Faxe Kirkes Børnekor.
Faxe Kirke har i de seneste tid foræret mange nybagte forældre en salmesangs-cd, hvor blandt andet Faxe Kirkes børnekor under ledelse af Lene Besser medvirker.
Da børnekoret øver om fredagen, lå det lige til højrebenet, at de selvfølgelig skulle være de bærende ’sangkræfter’ ved en børnegudstjeneste en fredag eftermiddag, idet udgangspunktet er nogle af de salmer, som de i forvejen kender så godt.
Sognepræst Kirsten Kjær Ohms har udvalgt 4 af de 12 salmer, så der også er tid til en god historie og nadver (med brød og druesaft).
Efter gudstjenesten, som varer cirka en halv time, er der ikke kirkekaffe, men kirkeslik, som kan nydes derhjemme.
Kommentarer