Børnehuset Frøen skal måske ikke flytte alligevel
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/froegaarden.jpg)
Haslev: Børnehuset Frøen måske alligevel ikke flytte. Kommunen har købt ejendommen af Lejerbo.
Som den del af ejendomsstrategien, der blev vedtaget den 9. juni i år, var det planen at Børnehuset Frøen skulle flyttes til Sofiendalskolen.
Men det viste sig at det ville koste 27 millioner at komme ud af lejekontrakten med Lejerbo, på grund af et dyrt indekslån, der blev optaget da institutionen blev bygget i 1995.
Derfor vedtog byrådet torsdag den 10. september istedet at købe ejendommen af Lejerbo. Købet betyder at kommunen slipper af med det dyre lån. Det skriver Dagbladet.
– Vi kiggede på de forskellige muligheder i ejendomsstrategien, og at flytte Frøen ind på Sofiendalskolen var den økonomisk mest fornuftige model på grund af det dyre lån, der var i ejendommen. Efterfølgende besluttede byrådet, at man ville se på mulighederne for at købe ejendommen og komme af med lånet, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen.
Læs også: Ejendomsstrategien vedtaget tirsdag aften
– Det har ikke tidligere været på tale at sælge ejendommen. Vi var fint tilfredse med aftalen om, at kommunen lejede sig ind i ejendommen, og beboerne havde en daginstitution tæt på, fortæller forretningsfører Michael Keis fra Lejerbo i Næstved til Dagbladet. Han lægger ikke skjul på, at det var ejendomsstrategien, der satte gang i forhandlingerne, men han pointerer også at Lejebo ikke er blevet presset til at sælge.
Købet betyder også, at Børnehuset Frøen måske kan blive liggende i de nuværende lokaler.
Kommentarer