Faxe by

Børnekræmmermarked i Faxe 24. juni

Faxe Erhvervsforening afholder i samarbejde med Faxe Lopperne et stort børnekræmmermarked på Vinkældertorvet i Faxe.  

Lørdag den 24. juni fra klokken 9.00 til 13.00 afholder Faxe Erhvervsforening i samarbejde med Faxe Lopperne et stort børnekræmmermarked på Vinkældertorvet i Faxe.

På Børnekrammermarked kan børnene sælge alt deres brugte legetøj, bøger, tegneseriehæfter, den rustne cykel, alt det de ikke har brug for mere.

Undtaget er dyr, fødevarer og heller ikke mor og far kan man komme af med her.

Pladsen er begrænset, så derfor kan der kun opstilles et begrænset antal boder.

Faxe Erhvervsforening sørger for bordene, som står klar ved ankomst. Bordene er cirka 180 cm. lange. Prisen er 30 kroner pr. bord, der betales ved tilmelding.

Man skal tilmelde sig hos Sportigan, Torvegade 25, 4640 Faxe, senest onsdag den 21. juni.

Kommentarer