Børneskuespillerne fra Antboy3 besøger Biografen Kanten

Faxe: Biografen Kanten byder på et møde med børneskuespillerne fra Antboy3 efter forpremieren.
Lørdag den 30. januar klokken 16:00 er der forpremiere på familiefilmen Antboy3 i Biografen Kanten.
Når filmen slutter, vil børneskuespillerne fra filmen, samt instruktøren være til stede i biografen, for at svare på spørgsmål, og skrive en masse autografer.
Antboy3 er en skøn familiefilm, der henvender sig både til børn, unge og deres forældre. Billetsalget er startet på biografens hjemmeside.
Hvis man køber billetterne via Internettet, i stedet for at reservere, slipper man for at skulle afhente billetterne 25 minutter før filmstart.
Om Antboy3
Pelle nyder livet i fulde drag. Han er endelig blevet kæreste med Ida, og Antboy har besejret alle superskurke i byen. Pelle overvejer at lægge myredragten på hylden og tage på efterskole med Ida, men sommerferien tager en uventet drejning, da en ny og mystisk superhelt melder sig på banen og stjæler spotlyset fra Myredrengen. Og, som om det ikke er slemt nok, bliver Antboys ærkefjende, Loppen, pludseligt sat på fri fod!
Pelle opsøger sin trofaste sidekick Wilhelm, men tegneserienørden er vred over, at Pelle vil forlade Middellund op livet som superhelt, og nægter at hjælpe ham. Pelle aner ikke sine levende råd. Især ikke da en ny og skræmmende superskurk gør sin entré, Antboy får dog hjælp fra en uventet kant, idet hans største og farligste kamp skal til at begynde.
Kilde: Filmcompagniet
Kommentarer