Boggaven kan også købes i Haslev d. 24 december
Boghandler Steen Wisler holder ekstraordinært åbent mandag d. 24 december så de sidste også kan nå at få købt deres bog-julegaver i år.
Steen Wisler, som driver Haslev Bøger og Papir i Vestergade, står mandag d. 24 december 2012 bag disken i butikken fra kl. 10.00 til 13.00. Som en udvidet service for kunderne har Steen Wisler valgt at holde åbent på selve juleaftensdag for at sikre at alle kunderne kan nå at få indkøbt de sidste gaver til at lægge under juletræet senere på dagen.
Steen Wisler kan berette om et flot julesalg i år og et generelt stabilt og stigende bogsalg fra butikken på trods af den overalt fremskredende nethandel og specielt bogen om det lokale Gisselfeld med titlen: Gisselfeld – Den store familiefejde, har været noget af en sællert og man kan stadig nå at komme forbi butikken i Vestergade mandag indtil kl. 13.00 og købe den spændende beretning omkring slagsmålet omkring driften af Gisselfeld, hvis man lige mangler en ekstra gave eller måske lidt spændende læsning som mandelgave.
Kommentarer