Bogsalg på Haslev Bibliotek starter tirsdag
Haslev Bibliotek og Borgerservice har salg af kasserede bøger i den kommende uge.
Fra tirsdag den 20. februar til fredag afholder Haslev Bibliotek og Borgerservice salg af et udvalg af forskelligt kasseret materiale og bøger på Haslev Bibliotek.
Biblioteket kasserer i lighed med alle andre biblioteker uaktuelle og ubrugte bøger for at gøre plads til nye. Hovedvægten af de kasserede bøger er fagbøger, men der er også en del film, musik, tidsskrifter og en mindre del romaner.
Bogsalget slutter med at man fra fredag eftermiddag klokken 15 og ligeledes lørdag og søndag, kan afhente de resterende materialer ganske gratis.
Kommentarer