Bolighandler faldet med 6 procent i Faxe Kommune
![boliger til salg i faxe kommune](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/10/bolig_faxe.jpg)
Faxe Kommune: I Faxe Kommune er der fra januar til august i år solgt 6 procent færre villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år
Dermed hører Faxe til det fåtal af kommuner, der ikke har haft et øget salg af villaer og rækkehuse i år.
I de fleste danske kommuner har boligsalget blomstret i år. I 71 ud af 98 kommuner er der solgt flere villaer og rækkehuse i perioden januar til august i år end der blev solgt i samme periode sidste år. Men ikke i Faxe. Her er antallet af handler faldet med 6 procent i år sammenlignet med samme periode sidste år.
– Faxe Kommune er gået lidt tilbage i antallet af handler. Fra januar til august blev der sidste år solgt 159 villaer og rækkehuse i Faxe Kommune, mens antallet i år er på 149. Det er et fald på 6 procent, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
I samme periode steg boligsalget med 47 procent i Stevns Kommune.
Boligsalget i hele landet
I hele landet er der i år solgt 22.627 villaer og rækkehuse i perioden januar til august. Det er 6 procent mere end i samme periode sidste år, og mellem 8 og 23 procent mere end i samme periode i årene 2010 – 2012, og det tegner rigtig godt for det samlede salg ved årets udgang.
Men det er ikke bare hussalget, der giver de foregående år baghjul. Også antallet af solgte ejerlejligheder og sommerhuse slår rekord i forhold til de foregående år. I år er der til dato solgt 19 procent flere ejerlejligheder end i samme periode 2013, og sommerhussalget ligger også lunt i svinget i forhold til de foregående år.
Husk i øvrigt vores service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune
Kommentarer