Haslev

Boligkøberne i Faxe Kommune er unge mennesker

parcelhus21

Faxe Kommune: Faxe Kommune er i top 10 over kommuner med de yngste boligkøbere

Ejendomsmæglerkæden EDC har set på boligkøbernes alder. De danske boligkøbere var i gennemsnit 42 år gamle i 2013. Men det tal varierer meget fra kommune til kommune. Brøndby, Billund og Køge har landets yngste købere, med en gennemsnitsalder på 32 år.

I Faxe Kommune er boligkøberne i gennemsnit 34 år gamle, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, i landets dyreste område nord for København, er helt oppe på 59 år. På Bornholm er den typiske boligkøber 58 år og i Guldborgsund er køberne 57 år i gennemsnit.

Cirka en procent af de danske boligkøbere i 2013, eller godt 500 personer, var ældre end 80 år. Den ældste boligkøber sidste år, var en 93-årige kvinde, der købte et rækkehus i Sydsjælland: Den yngste var en 18-årig pige, der købte en lejlighed i Nordsjælland.

Kommunerne med de yngste boligkøbere:

  • Brøndby: 32 år
  • Billund: 32 år
  • Køge: 32 år
  • Vejen: 33 år
  • Glostrup: 33 år
  • Vallensbæk: 34 år
  • Faxe: 34 år
  • Frederiksberg: 35 år
  • Brønderslev-Dronninglund: 35 år
  • Sorø: 35 år

Kommunerne med de ældste boligkøbere:

  • Rudersdal: 59 år
  • Bornholm: 58 år
  • Guldborgsund: 57 år
  • Samsø: 55 år
  • Langeland: 53 år
  • Ringsted: 52 år
  • Allerød: 51 år
  • Hjørring: 51 år
  • Herning: 51 år
  • Lolland: 50 år

Kilde: Ejendomsmæglerkæden EDC samt TV2.

Kommentarer