Haslev

Boligsalget går hurtigere i Faxe Kommune

boliger til salg i faxe kommune

boliger til salg i faxe kommune

Faxe Kommune: Det går hurtigere at sælge villaer og rækkehuse i dag end for et år siden i Faxe Kommune

Faxe har overhalet landet som helhed i hurtigt salg, viser tal fra Boligsiden.dk

203 dage. Det er så lang tid det tager det i gennemsnit at sælge en villa eller et rækkehus i Faxe Kommune, hvis man ser på Boligsiden.dks opgørelse over boligsalget i september. Det er et fald på 21 procent over seneste måned, og dermed har Faxe overhalet landet som helhed i hurtigt salg.

Ser man på hele landet, tager et hussalg i gennemsnit 212 dage, og Faxe placerer sig med sine 203 dage midt i feltet af de danske kommuner. Kalundborg døjer med de længste salgstider og har et gennemsnit på 381 dage, mens Tårnby har bidt sig fast i toppen af superligaen over hurtigt sælgende kommuner, og kan prale med gennemsnitlige salgstider på bare 94 dage.

Faxe Kommune har ikke bare klaret sig godt den seneste måned. Sammenlignet med sidste år er salgstiden faldet knap 5 procent, og Faxe har, med den nuværende salgstid, også overhalet nabokommunen Stevns, der ellers det seneste år har kunnet sælge villaer og rækkehuse hurtigere end i Faxe.

De faldende salgspriser i Faxe Kommune kan have spillet ind på salgstiden. Sammenlignet med sidste år er der barberet næsten 17 procent af huspriserne, til ulempe for sælgerne, men til glæde for køberne, der vælger at slå hurtigere til.

Husk i øvrigt vores nye service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune

Kommentarer