Haslev

Bondens Marked på Gisselfeld Kloster

Haslev: Mere end 50 stadeholdere har meldt sig til sommerens Bondens Marked på Gisselfeld Kloster 30. juni og 1. juli

Der er rigtig meget plads på Gisselfeld Kloster, så der er hele tiden plads til flere, der har noget specielt at byde på, hvad enten det er fødevarer eller kunsthåndværk med relation til fødevarerne – alt sammen af egen produktion og høj kvalitet.

Som noget nyt har Bondens Marked indgået et samarbejde med Børn & Dyr på Bregentved.

I forvejen er et godt samarbejde etableret mellem Bondens Marked og Visit Faxe, men nu er de tre partere om at kunne tilbyde noget helt specielt til et publikum, der interesserer sig for fødevarer, dyr, livet på landet og alt hvad det medfører at oplysning og oplevelser for alle sanser og alle aldre.

Jette Højholdt Mikkelsen, der initiativtager og arrangør af Bondens Marked, spår, at dette er den spæde start på et samarbejde, som kan blive til gavn for alle tre parter og kommunen i fremtiden. Det er hensigten, at der skal kunne tilbydes pakkeløsninger, så man med fordel vil kunne købe en samlet billet til både Børn & Dyr og Bondens Marked eventuelt krydret med en overnatning via Visit Faxe og én af de sjældne slotsrundvisninger på Gisselfeld Kloster eller mange af de andre aktiviteter Syd- og Midtsjælland kan byde på.

Man kan læse meget mere om Bondens Marked i både Kødbyen og på Gisselfeld Kloster på www.bondensmarked.dk samt på Facebook.

Jette Højholdt Mikkelsen hører meget gerne fra interesserede producenter på e-mail: bondensmarked@bondensmarked.dk eller på telefon 28 19 85 08

Næste Bondens Marked løber af stablen lørdag den 30. juni og søndag den 1. juli fra klokken 10 til 16.

Kommentarer