Bonderødvej 3 er sendt på tvangsauktion

bonderoedvej_3_1
Faxe: Landbrugsejendommen Bonderødvej 3 er blevet sendt på tvangsauktion

Landbrugsejendommen Bonderødvej 3 består af en beboelsesbygning og en række udbygninger, de fleste gulmalede, der fortrinsvis har været anvendt til fugleopdræt.

Ejendommen har et tinglyst areal på 3,8245 ha.

Beboelsesejendommen er på 115 m², opført i 1852 i mursten med bølgeeternittag. Der er skiftet termoruder i hele stueetagen i beboelsesdelen for et par år siden. Der mangler finish omkring vinduerne både udvendig og indvendig.

Beboelsesejendommen er sammenbygget med en af erhvervsbygningerne. Beboelsesdelen består af entré, køkken, viktualierum, stue, badeværelse  med brusehjørne og to værelser. Fyrrum ligger i erhvervsdelen. Der er trappe til loftsetagen i entreen. Stuen er delt på midten af væg i ca. ½-delen af stuens bredde. På loftsetagen er der indrettet 2 værelser.

Beboelsesbygningen opvarmes ved centralvarmeanlæg med brændefyr.

På grunden ligger en ældre bygning med garage sammenbygget med en ældre bygning, der alene bruges til opbevaring. Bygningerne er opført i mursten og plader med eternittag og stålplader.

Ladebygning i stål og træ med to porte fra 1996 indeholder en korn-/fodersilo og olietank, 1200 liter overfladetank, der har været anvendt til brændstof til køretøjer.

I forlængelse af ladebygning er opført en nyere tilbygning med støbte gulve og automatisk port. Rummet har været anvendt i driften til opbevaring af maskiner mm. Bygningen er opført i stålplader, isoleret og indvendig med træbeklædning.

Resten af bygningerne er kyllingestald eller fasanbure. Der er i kyllingestalden mulighed for opvarmning med gas og stalden er indrettet med automatisk fodring. Der er til alle driftsstaldene aflukkede udearealer til dyrene. Endelig er der en gammel bygning med minkbure, der også har været anvendt i driften.

Ved siden af beboelsesbygningen er opført en bygning, som er indrettet til erhverv med tekøkken og toilet/håndvask. Denne bygning fremgår ikke af BBR-ejermeddelelsen. Den er gulmalet som de øvrige murstensbygninger og har eternit tag.

Ejendomsværdien er sat til 3.450.000 kroner, heraf grundværdi 472.200 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 25. november klokken 09:30 ved Retten i Næstved

Kommentarer