Haslev

Borgere er aktionærer i kommunen

sean_littlewood

Debat: I sit indlæg af 6. april 2015 påstår Dorte Nybjerg (V), at jeg ønsker at “lynche” en ansat i kommunen.

Indsendt af Sean Littlewood, Præstøvej 38, 4640 Faxe. Radikale Venstre i Faxe Kommune.

Angiveligt fordi jeg mener, at der skal placeres et ansvar for en fejl der har kostet kommunen 1,2 millioner kroner.

Læs også: Vi vil ikke lynche ansatte

Disse penge skulle være brugt til bedre normeringer i institutioner for børn i 0 – 2 års alderen.

Hun skriver desuden, at jeg ikke ønsker, at kommunen finder alternative midler til at rette op på fejlen og sikre midlerne til normeringerne. Begge påstande er forkerte.

Det jeg savner er en udmelding fra byrådet vedr. denne sag. Vi taler jo ikke om en ”enkelt krone”, som Dorte Nybjerg udtrykker det, men om 1,2 millioner kroner!

I disse nedskæringstider er det særdeles mange penge, og vi har brug for hver en øre af dem. Som borger – og dermed som ”aktionær” – i kommunen bør vi ikke bare trække på skuldrene og sige pyt.

I en privat virksomhed ville aktionærerne kræve, at ledelsen påtager sig et ansvar for fejlen og sikrer sig mod gentagelser. Dette skal selvfølgelig gøres uden at enkelte medarbejdere hænges ud offentligt.

Som kandidat for Radikale Venstre i Faxe Kommune ved sidste byrådsvalg argumenterede jeg for bedre normeringer i vores institutioner. Disse synspunkter har jeg stadigvæk.

Jeg synes bare, det er ærgerligt, at kommunen skal tage af sit beskedne overskud eller finde besparelser andetsteds i budgettet for at gennemføre opnormeringerne.

Kommentarer