Haslev

Borgere i Faxe Kommune bør tjekke pensionen

Faxe Kommune: For mange borgere i Faxe Kommune er det tid til et pensionstjek, når de i disse måneder modtager den årlige oversigt fra deres pensionsselskab.

Mange borgere i Faxe Kommune modtager i den kommende tid den årlige oversigt fra deres pensionsselskab. Brug anledningen til at få styr på pensionen og forsikringerne, lyder det fra PensionDanmark.

PensionDanmark, sender ligesom flere andre pensionsselskaber pensionsoversigter til kunderne i den kommende tid. I Faxe Kommune vil cirka 5.000 borgere med pensionsordning i PensionDanmark få en oversigt i løbet af marts.

– Ligesom med så meget andet er det vigtigt, at man bruger fem minutter i løbet af året på at få styr på sine pensionsforhold. Her er oversigten en god anledning til et sådan pensionstjek, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

– Man bør blandt andet sikre sig, at forsikringerne stadig matcher ens aktuelle behov. Hvis man for eksempel er blevet gift eller skilt, har fået børn eller har købt bolig, kan der være grund til at justere på ens forsikringer ved kritisk sygdom, førtidspension og død, så de bedre passer til den nye livssituation, siger Torben Möger Pedersen.

– Og så bør man tjekke, om man har pensioner i flere selskaber f.eks. som følge af jobskift. Har man det, vil det typisk være en fordel at samle dem i det selskab, som man aktivt indbetaler til i dag. For dermed sparer man omkostninger og får samtidig et bedre overblik over sin pensionsordning, siger Torben Möger Pedersen.

Af pensionsoversigten fremgår det typisk, hvor meget der blev indbetalt til opsparingen sidste år, hvad afkastet blev, og hvor meget der i alt står på opsparingen. Man kan få et samlet overblik over sine pensionsforhold herunder eventuelle forsikringer på sit pensionsselskabs hjemmeside og på pensionsinfo.dk.

Kommentarer