Dalby

Borgerforening stiftes på torsdag i Dalby

dalby_forsamlingshus

Dalby: ”Dalby og Omegns Borgerforening” afholder stiftende generalforsamling i Dalby Forsamlingshus.

Torsdag den 28. maj klokken 19.00 indkaldes der til stiftende generalforsamling i ”Dalby og Omegns Borgerforening”  i Dalby Forsamlingshus.

Den 12. marts var der opstartsmøde i en ny borgerforening i Dalby. Interessen var stor og der blev nedsat en arbejdsgruppe på ni personer. De er nu klar til at præsentere et udkast til vedtægterne og inviterer derfor til stiftende generalforsamling.

De foreslår blandt andet at navnet skal være ”Dalby og Omegns Borgerforening”.

foreningens facebookgruppe, der stadig hedder ”Dalby Borgerforening”, kan man finde arbejdsgruppens udkast til vedtægter.

Initiativet til borgerforeningen kom fra tidligere viceborgmester og amtsrådsmedlem Arne Rohde, der bor på Vordingborgvej  i Dalby.

De ni medlemmer af arbejdsgruppen er alle villige til at stille op til bestyrelsesvalget på generalforsamlingen.

– Derfor kan alle trygt møde op, uden frygt for at blive presset til at stille op, men alle er naturligvis velkomne til at stille op, fortæller Arne Rohde til FaxeBugten. Interesserede, der ønsker flere oplysninger, kan kontakte Arne Rohde på telefon 40 19 01 64.

Der er til stiftende generalforsamling i ”Dalby og Omegns Borgerforening” torsdag den 28. maj klokken 19:00  i Dalby Forsamlingshus, Karisevej 66, Dalby; 4690 Haslev.

 

Kommentarer