Rønnede

Borgergruppe: Drop motorvejen Rønnede-Næstved

ny_naestvedvej

Rønnede: Borgergruppen Toksværd Gruppen mener ikke at der er behov for en motorvej mellem Næstved og Rønnede

Gruppen foreslår at der i stedet etableres en landevej fra den nye ringvej ved Næstved, over banen nord for Holme Olstrup, langs jernbanen og syd om Natura 2000 området ved Gisselfeld og videre op til Ulsevej tilslutning til Sydmotorvejen ved af/tilkørsel 36.

I tilslutning til denne vej kunne Faxe kommune etablere en direkte vejforbindelse fra Faxe Allé i Faxe til Ulsevej til blandt andet de store modulvogntog fra Royal Unibrew.

Forslaget indebærer også at den nuværende landevej, hvor der er cykelstier, rastepladser og attraktive skovområder og udsigter bevares.

Læs også: Ny minister ønsker motorvej Næstved-Rønnede

Gruppen, der har Svend Aage Hansen fra Karise som talsmand, har sendt det alternative forslag i et åbent brev til trafikministeren og beslutningstagerne i Region Sjælland samt i Faxe og Næstved Kommuner.

Kommentarer