Borgerlisten: Alternativ til ny skolestruktur på vej

Faxe Kommune: Borgerlisten er på vej med et nyt oplæg til en ny skolestruktur. Indholdet af oplægget er endnu hemmeligt.
På et medlemsmøde i Borgerlisten har Martin Hillerup ifølge Sjællandkse fremlagt at gruppen arbejder på et alternativt forslag til ny skolestruktur i Faxe Kommune.
Det forslag der er på vej i høring er en omfattende reform af skoleområdet, hvor skoledistrikterne sammenlægges fra de nuværende 9 distrikter til fra 2013 kun tre skoleditrikter.
- Et i den østlige del af kommunen med Hylleholt Skole, Karise Skole og Rolloskolen.
- Et i midten af kommunen med Bavneskolen, Møllevangskolen og Sofiendalskolen
- Et i den vestlige del af kommune som skal bestå af Nordskovskolen, Terslev Skole og den kommende nybyggede Vibeengskole.
Der er ikke lagt op til skolelukninger. Alle de nuværende 9 skoler bevares fysisk, men sammenlægges administrativt.
Læs også: Delte meninger om skolestruktur i udvalget
Det er ikke hele det oplæg, som er sendt i høring at Borgerlisten accepterer. Gruppen forholder sig skeptisk til dele af det. Matin Hillerup har tidligere givet udtryk for at han ikke mener at det er alle dele af oplægget der er lige forsvarlige at føre ud i livet.
– Usikkerheden for en tilflytter til fx Roholte ved Faxe Ladeplads vil jo være stor, da man ikke på forhånd kan fortælle tilflyttere, hvor deres børn vil komme til at gå i skole. Det kan for en tilflytter til Roholte blive endten Hylleholt Skole eller Rolloskolen, sagde Martin Hillerup til Faxe.nu efter at uddannelsesudvalget besluttede at sende forvaltningens forslag i høring.
Indholdet af Borgerlistens alternative foreslag er foreløbig hemmeligt.
Kommentarer