Borgerlisten: Radikale Venstre, hvad vil I?
Radikale Venstre har aldrig været repræsenteret i Faxe Byråd og bliver det næppe, da man sjældent fremmer egne synspunkter ved, at genere andre.
Indsendt af: Borgerlistens byrådsgruppe. Marianne Bøyesen, Marianne Ørgaard, Martin Hillerup & René Tuekær
I læserindlæg, hvor Ulf Lindow som ikke underskriver på vegne af Radikale har kommentarer til ordvekslinger mellem to ivrige skribenter fra Haslev og Karise. Hertil har Borgerlisten ikke nogen kommentarer udover debat kan være givtig.
Borgerlisten har gennem flere perioder haft et godt og anstændigt samarbejde med Radikale Venstre, men vi iagttager at der har været person udskiftninger og konstaterer nye vinde.
Borgerlisten har den klare holdning, at det er godt med borgere som udviser energi og initiativ, og mange borgere ønsker ikke, at være medlemmer af politiske partier for at kunne udtrykke denne energi. Derfor er Borgerlisten for mange et væsentligt aktiv. Mange borgere er aktive i temaer og ikke i uoverskuelige landspolitiske uenigheder. I øvrigt kan mange vælgere ikke finde ud af efter sidste folketingsvalg, hvad partierne i Folketinget står for – mange partier i Folketinget opleves nærmest, at stå for det modsatte af, hvad de gik til på valg på – sandsynligvis begrundet i, at de grundlæggende holdninger partierne blev dannet på er forældet.
Endelig var Borgerlisten for kommunesammenlægningen og faktisk stod vi i spidsen for den, hvilket vel ikke er et skridt i provinsialismen retning, at være tiltaler for dengang fysisk større kommuner.
Borgerlisten arbejder for og i hele kommunen og vi støtter op om de sager, som interesserer borgerne – herunder en ændring af den eksisterende skolestruktur, som ikke gavner nogen steder i hele kommunen.
Vi føler os ikke overbeviste om, at Hørups citat passer i denne sammenhæng, hvor man går efter aktive politikkere i det kommunalpolitiske. Angrebet er for nemt og formålet er for åbenlyst, at ville tage stemmer fra den eneste borgerliste i byrådet, for at få endnu flere stemmer til politiske partier, således at byrådene kunne blive endnu større afspejling af et Folketing, som efter vores opfattelse samarbejder for lidt og for mange formålsløse diskussioner.
Borgerlisten ønsker mange politiske grupper repræsenteret i Faxe Byråd, da det skaber dynamik og mulighed for idérigdom – så vi byder alle velkomne.
Kommentarer