Borgerlisten: Svar til Birgitte Rubæk Sørensen

Tak for respons på et punkt fra Borgerlistens indsendte høringssvar. Vi har som eneste politiske gruppe gjort et stort arbejde ved, at komme med et høringssvar, som omhandler meget mere end lukning af Terslev skole.
Skrevet af: René Tuekær, Gruppeformand for Borgerlisten (Å)
Jeg undrer mig over, at du ikke ønsker Terslev skole lukket, da du er citeret på Faxenyt.dk i referat fra borgermødet på Møllevangsskolen, at ville have overbygningsskoler samt lukke Terslev skole. (Link til artiklen på Faxenyt. Tilføjet af Faxe.nu)
I Borgerlistens terminologi er der ikke den store forskel på sammenlægning af Terslev skole med de øvrige skoler i Haslev eller en decideret nedlæggelse. Terslev skole skal i forvaltningens forslag til det som er i høring, i skoledistrikt med Nordskovskolen og Vibeengskolen. Hvor mange klasser bliver der mon tilbage på Terslev skole, som tiden går!
Borgerlisten ønsker fulde og hele folkeskoler i både Dalby, Rønnede, Karise og Faxe Ladeplads og vi er vidende om, at de to store skoler i Haslev samt Rolloskolen i Faxe er bæredygtige, som du skriver. Vi er af den opfattelse, at de øvrige større bysamfund med deres indbyggertal, skal have fulde og hele folkeskoler fra 0. – 9. klasse.
Kommentarer