Haslev

Borgermøde om blodpropper på onsdag

roskilde_station

Faxe Kommune inviterer alle borgere til Borgermøde på Roskilde Sygehus om at reagere hurtigt på blodpropper i hjernen

Onsdag den 25. september inviterer Faxe Kommune inviterer sammen Region Sjælland alle borgere til Borgermøde på Roskilde Sygehus om at reagere hurtigt på blodpropper i hjernen, om opfølgende hjemmebesøg og om sundheds- og forebyggelsestilbud.

På borgermødet kan man blandt andet høre om hvorfor det er så vigtigt at reagere hurtigt på blodpropper i hjernen. Man vil også kunne høre om opfølgende hjemmebesøg, der skal sikre et godt og sammenhængende udskrivningsforløb for patienter over 78 år. Og endelig bliver der en gennemgang af alle de sundheds- og forebyggelsestilbud (forkortet SOFT), der findes, og hvordan man finder rundt i dem.

Roskilde og Køge sygehuse arrangerer borgermødet i samarbejde med Roskilde, Lejre, Greve, Køge, Stevns, Solrød og Faxe kommuner. De syv kommuner og sygehuset arbejder sammen i Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig til arrangementet senest mandag den 23. september på tlf. 47 32 10 12 eller tnee@regionsjaelland.dk.

Borgermødet foregår onsdag den 25. september mellem klokken 15 og 17.30 i Auditoriet, Roskilde Sygehus, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde, indgang 24.

Program:

• 15.00-15.10: Velkomst v/Susanne Lønborg Friis, vicedirektør, Roskilde og Køge sygehuse

• 15.10-15.30: Blodpropper i hjernen og trombolysebehandling – reager i tide v/sygeplejerske og patient fra Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus

• 15.30-16.00: Opfølgende hjemmebesøg ved projektleder Inge Jekes for projektet forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

• 16.00-16.20: Pause

• 16.20-17.20: Sundheds- og forebyggelsestilbud og sundhed.dk v/Lene Paaske, sundhedskonsulent Greve. Efterfølgende demonstration ved arbejdsstationer

• 17.20-17.30: Afrunding – tak for i dag v/Rasmus Baagland, sundhedschef, Køge Kommune.

Kommentarer