Borgermøde om opgradering af jernbanen
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/07/Haslev_Station.jpg)
Haslev: Banedanmark og Naturstyrelsen inviterer til borgermøde om elektrificering og hastighedsopgradering af jernbanen mellem Køge og Næstved
Banedanmark og Naturstyrelsen gennemfører her i foråret VVM for henholdsvis elektrificering og hastighedsopgradering af jernbanen mellem Køge og Næstved. Banen skal elektrificeres, så det bliver muligt at køre med miljøvenlige og hurtigere tog. I den forbindelse skal hastigheden sættes op til 160 km/t.
Den anden offentlige høring om projekterne er gået i gang og Banedanmark og Naturstyrelsen afholder borgermøder i Køge og i Haslev.
På borgermøderne vil der blive informeret om projekterne og man kan få svar på sine spørgsmål.
Borgermøderne afholdes:
Tirsdag den 11. marts klokken 19.00 (dørene åbner kl. 18.30) i Haslev Hallerne, Sofiendalsvej 42, 4690 Haslev
Onsdag den 12. marts klokken 19.00 (dørene åbner kl. 18.30) i Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge
Begge projekters konsekvenser, kan ses på Banedanmarks hjemmeside.
De to jernbaneprojekter er i høring fra den 7. marts til den 5. maj 2014.
Høringssvar kan sendes til: kogenord-naestved@bane.dk og nst@nst.dk
Den ny bane mellem København og Ringsted, vil blive indviet i 2018 og med denne indvielse vil Køge Nord-Næstved strækningen blive forbundet mere direkte med København. Rejsetiden til København vil derfor blive markant reduceret og Køge Nord-Næstved vil øge passagertallet.
Kommentarer