Borgermøde om spildevandsplanen på torsdag
Faxe Kommune inviterer til borgermøde om kommunens forslag til spildevandsplanen på torsdag på Nordskovskolen
Torsdag den 7. juni 2012 afholdes der borgermøde om Faxe Kommunes forslag til spildevandsplan på Nordskovskolen.
På borgermødet vil kommunen gennemgå forslaget og fortælle om bag-grunden for de foreslåede indsatser og prioriteringer, herunder de overve-jelser og vurderinger, der ligger bag forslaget.
Formålet med borgermødet er at give interesserede borgere og virksom-heder en god forståelse af forslaget, så de har et godt grundlag for at sen-de høringssvar til kommunen i forbindelse med den offentlige høring, der udløber den 4. juli 2012.
”Vi vil gerne have en spildevandsplan, som har stor opbakning blandt bor-gere og virksomheder. Det er afgørende, at vi arbejder sammen om at forbedre vores vandmiljø, så vi gør det så effektivt som muligt”, oplyser René Tuekær, 1. viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Berørte grundejere vil desuden de næste år blive inviteret direkte til dialogmøde med kommunen, når spildevandsplanen skal omsættes til konkret handling. Især vil der blive afholdt møder med berørte grundejere i det åbne land og med grundejere i byområder, som skal separatkloakeres.
Endvidere vil der blive afholdt møde med kloakmestre, så gennemførelse af spildevandsindsatserne, herunder den nødvendige sagsbehandling, kan ske så enkelt og effektivt som muligt.
Kommentarer