Haslev

Borgermøde om sygehusbehandling

Faxe Kommune: Alle borgere i Faxe Kommune inviteres til et borgermøde på Køge Sygehus om sygehusbehandling

”Fra borger til patient – og fra patient til borger” er titlen på et borgermøde, som Køge Sygehus er vært for torsdag den 7. juni.

Borgermødet holdes i samarbejde mellem Faxe, Roskilde, Køge, Lejre, Greve, Solrød og Stevns kommuner, Roskilde og Køge Sygehus og praksissektoren.

Vicedirektør ved Køge Sygehus Torben Dencker Rasmussen opfordrer både borgere, ældreråd og interesseorganisationer til at deltage i mødet.

Formålet med borgermødet at have en dialog om at sikre gode, koordinerede og sammenhængende patientforløb.

På programmet står blandt andet:

  • Hvordan kan kommunerne forebygge indlæggelse?
  • Akutafdelingen på Køge Sygehus – den nye indgang til sygehuset
  • Forløbet på sygehuset for patienter med lungebetændelse/brækket hofte
  • Hvad sker der, når patienten bliver udskrevet?

Borgermødet foregår i auditoriet på Køge Sygehus torsdag den 7. juni klokken 15 til 17.45.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen skal man melde sig til arrangementet senest mandag den 4. juni på mail tnee@regionsjaelland.dk eller telefon: 47 32 10 12.

Kommentarer