Borgermødet lørdag d. 13. august

Faxe Kommune: Sidste frist for tilmelding til borgermødet er på onsdag d. 3. august. Der opfordres til at man kun tilmelder sig hvis man kan deltage hele dagen.

Mødet finder sted lørdag d. 13. august, fra kl. 10 til 16 i Rønnede Hallen, Eskilstrupvej 7, 4683 Rønnede

Formålet med mødet er at få borgernes forslag til prioriteringer og ideer til konkrete løsninger frem, til brug for byrådets arbejde med budget 2012, og længere frem.

På mødet vil man blive orienteret om Faxe Kommunes aktuelle økonomiske situation og komme til at arbejde med en række af de spørgsmål, som presser sig på: Hvordan skal vi prioritere – og hvad er vigtigst at værne om, hvis vi ikke har råd til det hele?

Man kan tilmelde sig på kommunens hjemmeside. Flere oplysninger kan fås hos Pernille Johansen, på e-mail pejo@faxekommune.dk.

 

Kommentarer