Borgermøde om det gamle brugs-hus på Hylleholt skole
Faxe Ladeplads: Lokale ildsjæle vil købe SuperBrugsens gamle hus og lave det om til et erhvervshus.
Onsdag den 29. juni indkalder lokale ildsjæle til borgermøde om et spændende projekt i SuperBrugsens gamle hus i Faxe Ladeplads. Mødet starter klokken 19 i Blok B på Hylleholt Skole.
Mødedeltagerne skal sammen se på billeder af de fysiske rammer, bygningens tilstand, de forskellige indendørs og udendørs rum. Derefter gennemgås ejendommens servitutter og finansierings-behov.
Læs også: Borgermøde om Brugsens gamle hus i Faxe Ladeplads
Deltagerne på borgermødet kan være med til at beslutte hvad huset skal bruges til.
– Kom med alt hvad i drømmer om. Måske kan meget lade sig gøre, siger Hanne Løkke Winther, der er formand for Faxe Landsbyforum. Hun håber at huset kan bruges til noget, som gavner alle i lokalområdet, Faxe kommune og hele Sydsjælland.
- hvem vil lave virksomhed i kontor/boliglokalerne? (Cirka 200 m2)
- hvem vil lave virksomhed i salgsarealet? (cirka 600 m2)
- hvem vil bruge køkken og kølefaciliteterne? (cirka 100 m2)
- hvem vil have jobs i byen?
- hvad kan gavne vores by mest med?
– Vi håber, at der møder mange op med gode ideer, for det er en særlig chance vi har lige nu. Der er medvind på cykelstierne. Måske også hjælp til finansiering, siger Hanne Løkke Winther.
– Vi skulle gerne også nå at danne en “BRUGSforening”af alle interesserede – samt en projektudviklingsgruppe, der kan starte processen, komme med løsningsforslag om ejerskabsforhold, financiering, vedtægter, dannelse af bestyrelse og lignende, afslutter Hanne Løkke Winther.
Hanne Løkke Winther kan kontaktes på telefon 29 26 27 49.
Man kan følge Faxe Landsbyforum på facebook.
Kommentarer