Borgerne bedes om hjælp
Faxe: Borgerne skal hjælpe med at finde besparelser på 40 millioner kroner i det kommunale budget
Faxe Kommune indkalder til Borgermøde lørdag d. 13. august 2011 kl. 10 til 16. Problemet er, at der aldrig tidligere er blevet brugt så mange penge på kommunal service.
”Og vi har ikke råd til det. Specielt ikke i vores kommune med mange udsatte børn og unge. Flere udstødes fra arbejdsmarkedet, og vi får stigende sundhedsudgifter, fordi vi bliver flere ældre, vi er mere usunde og fede, vi drikker mere, og tænker at vi har det godt, så vi behøver ikke at gøre noget ved vores livsstil,” siger borgmester Knud Erik Hansen til DAGBLADET og Sjællandske
”Formålet med at invitere 350 borgere til Rønnede Hallen en hel dag er, at de skal komme med bud på, hvad der kan gøres anderledes, bedre og billigere. De skal fortælle os, hvilke opgaver borgerne kan hjælpe kommunen med at løse. Kommunen er jo os alle sammen, det er vores fællesskab. Det er ikke de ansattes og politikernes kommune. Det er borgernes kommune”, fortsætter Knud Erik Hansen.
Borgermødet kræver tilmelding.
Kommentarer