Rønnede

Borgmesteren åbnede Kulsvierlaugets Festival

Eskilstrup: Lørdag middag stod Borgmester Knud Erik Hansen for den officielle åbning af dette års Kulsvierfestival på Eskilstrupvej udenfor Kongsted.

Alt var linet op og klar, de arbejdende stande på pladsen var i fuld sving og den store mile var tændt da Faxe Kommunes Borgmester Knud Erik Hansen lørdag middag lagde vejen forbi Kulsvierfestivalen og stod for den officielle åbning. Det er ikke et emne som er helt ukendt for Borgmester Knud Erik Hansen, da han løbende igennem året på nært hold har fulgt med i den løbende udvikling og derfor gerne tager et smut forbi for at se udviklingen i de mange projekter på pladsen og netop i år har man i samarbejde med eksperter fra Nationalmuseet i Brede opbygget en helt speciel stenovn til bagning af brød efter de rigtig gamle traditioner.

Traditionen vil man også i år kunne købe trækul med hjem fra pladsen, som er lavet efter de traditionelle forskrifter og som altid så er der en rigtig stor søgning efter netop disse produkter, men Eskilstrup Kulsvierlaug lover at der vil være trækul nok til alle.

Eskilstrup Kulsvierlaug fejrer i år også sit 10 års jubilæum og vil blive fejret på festlig vis med en masse aktiviteter både lørdag og søndag, så hvis søndagsturen endnu ikke er planlagt, så kunne et besøg på adressen Eskilstrupvej 27, 4683 Rønnede være en oplagt ide.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer