Borgmesteren besøger Dalby Ældrecenter
Dalby: Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen besøger Dalby Ældrecenter torsdag eftermiddag
Torsdag den 13. februar får Dalby Ældrecenter besøg af kommunens borgmester, Knud Erik Hansen.
– Han vil fortælle om sit arbejde, og uden tvivl er der også nogle, der vil stille spørgsmål til ham, fortæller støtteforeningens formand, Bendt Hansen. Og han fortsætter:
– Det er støtteforeningen, der har fået aftalen i stand, og vi begynder som sædvanligt med kaffen klokken 15.00. Vi håber at se rigtig mange til den spændende eftermiddag.
Ikke-medlemmer er naturligvis velkomne, men de må betale 30 kroner.
Kommentarer