Borgmesteren indvier FDF’s klatretårn på lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/05/klatretaarn.jpg)
Haslev: For 1½ år siden besluttede FDF Haslev sig for at realisere en gammel drøm. De ville bygge et klatretårn
Lørdag den 17. maj klokken 11 inviterer FDF Haslev så til officiel indvielse af det 10 meter høje nye klatretårn ved F-Huset på Bregentvedvej.
Receptionen henvender sig fortrinsvis til voksne, hvor Borgmesteren vil ”slippe” tårnet fri klokken 11:10, Peder Oxe’s Tamburkorps fra KFUM Haslev spiller op klokken 11:30. Klokken 12:00 har kredslederen ordet. Derefter vil det være muligt at prøve tårnets mange muligheder. Der serveres naturligvis lidt til både gane og mave undervejs.
Den 1. oktober 2013 igangsatte FDF Haslev det vilde projekt, efter at have modtaget de første tilsagn om økonomisk støtte. Siden er der blevet slidt i det, der er brugt rigtig mange frivillige timer, tårnet har sikkert taget form, der er blevet afholdt rejsegilde og FDF Haslev kan nu indbyde alle interesserede til indvielsen.
Læs også: Rejsegilde for FDF Haslev’s nye Klatretårn
Søndag den 18. maj er der Åbent Hus hvor børn alene, eller sammen med deres forældre, kan afprøve tårnet. Undervejs er der mulighed for at nyde både softice, sodavand & popcorn lavet over bål.
Den officielle indvielse finder sted lørdag den 17. maj fra klokken 11 til 13 ved F-Huset på Bregentvedvej 42.
Der er Åbent Hus søndag den 18. maj fra klokken 13 til 17.
Kommentarer